Kontrolsystem for
vandmålere
Kontrol med vandmålere i drift Veksø vandværk er som alle andre vandværker underlagt Sikkerhedsstyrelsens (Tidligere Erhvervs- og Boligstyrelsen) Bkg. nr. 1034 af 17.10.2006 (Bekendtgørelse om kontrol med vandmålere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand) og de dertil hørende måletekniske direktiver. Bekendtgørelsen beskriver at vandværket skal etablere et kontrolsystem til overvågning af samtlige måleres nøjagtighed. Veksø vandværk har derfor udarbejdet og vedtaget en manual der beskriver vores kontrolsystem. Manualen kan ses her. Måleteknisk Vejledning nr. 02.36-01 om 'Kontrolsystem for målere i drift' beskriver kravene til gennemførelse af kontrollen. Vandforsyningen skal gennemføre en stikprøvekontrol af vandmålerne, når vandmålerne er max. 6 år gamle. Alle vandmålere inddeles derfor i partier, og der udtages tilfældigt en stikprøve (ca. 10-15 %) af partiet. Alle vandmålere i stikprøven nedtages og erstattes af nye vandmålere, og de vandmålere, der er nedtaget, sendes til afprøvning på et akkrediteret målerlaboratorium. Afhængig af resultatet af afprøvningen af stikprøven så bliver partiet bedømt til således: - at partiet må være opsat endnu 6 år til næste stikprøve - at partiet må være opsat endnu 3 år til næste stikprøve - at partiet er kasseret og skal nedtages inden 1 år Resultaterne fra stikprøvekontrollen bruges således til at afgøre, hvornår de enkelte partier skal skiftes. Resultaterne fra stikprøvekontrollen bliver ikke brugt til regulering af den enkelte forbrugers regning. Tvist Hvis der opstår uenighed mellem vandværket og forbrugeren om, hvorvidt vandmåleren viser rigtigt så beskriver vandværkets regulativ, hvorledes uenigheden skal afgøres. Der står at såvel vandværket som forbrugeren kan ved skriftligt henvendelse til vandværket kræve at få vandmåleren afprøvet. Vandmålere regnes for at vise rigtigt, når dens visning ved 1/2 og 1/4 belastning ikke afviger mere end 5% fra den virkelige gennemløbsmængde, og omkostningerne til udskiftning af måleren og afprøvningen afholdes i så fald af den, der har ønsket afprøvningen. Hvis fejlen er større end 5%, afholdes omkostningerne af vandværket, og vandværket foretager efter forhandling med ejeren skønsmæssig nedsættelse eller forøgelse af det målte forbrug for det tidsrum, hvor vandværket skønner, at målerens fejlvisning har fundet sted. Kontrollér din egen vandmåler
|